| Industri | Detail & Foodservice | Foder | Kend dit sukker | Om Nordic Sugar |
I de første uger af september går starten på sukkerproduktionen 2011 på Nordic Sugars fabrikker, og årets samlede produktion afvikles over de næste ca. 4 måneder. Sukkerroerne har i år fået en tæt på optimal start på vækstsæsonen. En meget varm periode efter såningen satte fart på væksten, og også gennem sommeren har der været god planteudvikling. Modsat andre afgrøder har roerne kun i mindre grad været påvirket af perioderne med kraftig regn i juli og august.
Det betyder, at der ifølge Nordic Sugars første roehøstprognose er udsigt til en sukkerproduktion, der ligger over gennemsnittet for de sidste fem år.
Thomas B. Olsen, adm. direktør i Nordic Sugar A/S, siger i en kommentar:
- Det er naturligvis meget positivt, at vi kan se frem til en stor sukkerproduktion. Ikke mindst fordi vi oplever en stigende efterspørgsel på vores markeder, som blandt andet er en følge af en markant underforsyning af verdensmarkedet for sukker for øjeblikket. Vi ser det også som et glædeligt og vigtigt signal, at mange landmænd har valgt at udvide deres roedyrkningsareal. Det er væsentligt for den videre udvikling af vores industri.
Tabel 1:
Nordic Sugar har sukkerproduktion i fire lande. Resultaterne af den første prøveoptagning af roer er vist nedenfor. Gennemsnittet for de sidste fem år er vist i parentes.
Tons roer pr. ha | % sukker i roen | Tons sukker pr. ha | |
|---|---|---|---|
Danmark | 68,2 (52,1) | 14,9 (14,7) | 10,17 (7,66) |
Sverige | 60,6 (48,7) | 15,1 (13,8) | 9,15 (6,81) |
Finland | 47,3 (29,7) | 13,4 (13,8) | 6,33 (4,05) |
Litauen | 59,3 (44,7) | 14,0 (14,1) | 8,34 (6,28) |
Tabel 2:
Produktionssæsonen – den såkaldte roekampagne – 2011 starter i den første uge af september på Nordic Sugars sukkerfabrikker:
Fabrik | Kampanjstart |
|---|---|
Nakskov, DK | 15.09.2011 |
Nykøbing, DK | 15.09.2011 |
Örtofta, SE | 10.09.2011 |
Säkylä, FI | 26.09.2011 |
Kedainiai, LT | 8.09.2011 |
For yderligere information:
Administrerende direktør Thomas B. Olsen, Nordic Sugar, tlf.: 3266 2500. Kommunikationschef Dorthe Lindgreen, Nordic Sugar, tlf.: 3266 2588 / 4011 6695