| Industri | Detail & Foodservice | Foder | Kend dit sukker | Om Nordic Sugar |
Glutenfrie sukkerroefibre fra Nordic Sugar øger kvaliteten af skandinaviske færdigretter, der bliver testet i eksklusive britiske supermarkeder i januar og februar.
Det naturlige Fibrex® giver vigtig funktionalitet til de svenske frikadeller og traditionel kålbudding fra Villman & Co, som er producenten bag Pure Scandinavian-udvalget af friske, nedkølede færdigretter.
Saftigere kødprodukter
Sukkerroefibrens fremragende væskebindende egenskaber er særlig velegnede til færdigretter. I såvel frikadeller som kødlaget i kålbuddingen fastholder Fibrex® saften, hvilket giver et saftigere og mere mørt produkt.
”Færdigretter fremstilles, køles og genopvarmes før brug. Fibrex® sørger for, at så meget af saften som muligt bliver i kødet,” forklarer Per-Gunnar Hansson, der er stifter af og administrerende direktør for Villman & Co.
Frikadeller uden gluten – ingen sag
Brugen af Fibrex® har også gjort det muligt at fjerne gluten fra den traditionelle opskrift på svenske frikadeller.
”Rigtig mange mennesker har problemer med gluten, så vi har besluttet at erstatte brødkrummerne i vores frikadeller med Fibrex®,” fortæller Hansson og tilføjer, at Fibrex® bruges i alle virksomhedens kødprodukter.
Det er enkelt at introducere Fibrex® i produktionen. Ligesom de brødkrummer, det erstatter i frikadelleblandingen, opblødes Fibrex® i mælk, før det kommes i kødet. Da fibrene kun binder væske og ganske lidt fedt, får frikadellerne et lavere fedtindhold.
Ernæringsrigtigt og effektivt
Det unikke fiberindhold og de fremragende væskebindende egenskaber gør Fibrex® til en ernæringsrigtig og omkostningseffektiv ingrediens i kød, færdigretter og bagværk.
”Med sit indhold af naturlige sukkerroefibre passer Fibrex® perfekt ind i forbrugertendensen mod renere produkter, for ikke at nævne glutenfri fødevarer af højeste kvalitet,” siger Anneli Mårtensson, Key Account Manager hos Nordic Sugar.
Svensk-britisk samarbejde
En af Sveriges førende producenter af færdigretter uden tilsætningsstoffer, Villman & Co., har bidraget med tre produkter til salgsforsøget i Storbritannien, der er iværksat af det svenske eksportråd i samarbejde med John Lewis, der er ejer af supermarkedskæden Waitrose.
Udvalget, der kommer fra svenske nicheproducenter som svar på øget interesse for det skandinaviske køkken i Storbritannien, kombinerer det bedste fra moderne fødevareproduktion og traditionel køkkenkunst.
De britiske forbrugere kan vælge fra det traditionelle køkken fra Waitrose-fødevareafdelinger i to John Lewis-stormagasiner i London og Kent. Salgsforsøget omfatter også supermarkedet ICA Toppen i Sverige.
For yderligere information:
Anneli Mårtensson, Fibrex® Key Account Manager, Nordic Sugar, +45 3266 2514, mail:anneli.martensson@nordicsugar.com
Fibrex® viser sit værd i glutenfrie færdigretter - download pressemeddelelse som pdf