Roesukkerproduktionen kommer til Europa

Historien om produktion af roesukker kan føres tilbage til 1800-tallet. Det var en tysk videnskabsmand, som i slutningen af 1700-tallet opdagede, at sukkerroer har de samme egenskaber som sukkerrør. Hermed var grunden lagt til den europæiske roesukkerindustri.

Den første roesukkerfabrik blev bygget i 1802 og blev hurtigt efterfulgt af flere, men med et sukkerindhold på ca. 3% og høje brændselsomkostninger var nybegynderproblemerne mange.

Udviklingen blev dog hjulpet godt på vej under Napoleons fremmarch i Europa, hvor man af den grund helt var afskåret fra import af rørsukker. I en kort periode var roesukkerproduktionen meget indbringende i Europa, men efter Napoleons nederlag hævedes blokaden mod rørsukker, som så igen kunne importeres.

Roesukkerproduktion kunne prismæssigt heller ikke klare sig i konkurrencen med rørsukker, og det var derfor kun i Frankrig, hvor industrien havde stor opbakning fra Napoleon, at man efter 1828 fortsatte med roesukkerproduktion, og her udviklede produktionskapaciteten sig kraftigt i de følgende år. Interessen for roesukkerproduktion steg dog betydeligt også uden for Frankrig og blev i de følgende årtier genoptaget i resten af Europa.