RSS
Anita BuxbomAnita BuxbomAnita BuxbomAnita Buxbom

Anita Buxbom

PRINT
SEND


 

 

 

 – Jobbet tænder mig fordi, jeg ofte er med, når vi starter nye forretningsprojekter, og fordi jeg med de informationer, jeg kan levere, har indflydelse på de overordnende beslutninger.

 

Anita Buxbom, Senior Consultant Procurement Systems
Arbejdssted: Hovedkontoret i København
Ansat: 1979 i Sakskøbing

 

 

– Min opgave er at understøtte og udvikle alle IT-systemer og forretningsgange omkring indkøb fra første leverandørkontakt til at varen skal betales. Ud af det store datamateriale henter jeg også statistikker og rapporter, der bruges til den strategiske videreudvikling af indkøbsfunktionen.

 

– Udfordringen i mit job er nå ud til alle brugere samtidig med, at vi får skabt systematik i vores indkøbsprocesser. Den opgave rækker lige fra en smed, der mangler et kugleleje på fabrikken, til indkøb af de mange tons rørsukker, vi bruger på vores raffinaderier. I min funktion er det derfor alfa og omega, at man er opsøgende. Man skal kunne tolke brugernes behov og være på forkant med deres ønsker. Det er også vigtigt at være tydelig, for ellers når vi ikke frem til den standardisering, som betyder, at vi er effektive.

 

– Fordi min rolle er så koordinerende, er jeg ikke bundet til mit kontor, men er ofte rejsende og altid i dialog med kolleger fra andre dele af forretningen. Det giver mig stor frihed og fleksibilitet i, hvordan jeg vil tilrettelægge mine opgaver, men det betyder også, at jeg i perioder arbejder meget.

 

– Jobbet tænder mig fordi, jeg ofte er med, når vi starter nye forretningsprojekter, og fordi jeg med de informationer, jeg kan levere, har indflydelse på de overordnende beslutninger. Jeg startede som teknisk tegner på fabrikken i Sakskøbing og har løbende uddannet mig i og uden for virksomheden til de opgaver og det ansvar, jeg har i dag. Senest er jeg af Nordic Sugar blevet opfordret til at tage en efteruddannelse, og den er jeg i gang med nu.

 

– Det er også en virksomhed, der er let at knytte sig til. Vi har en lang og stolt tradition, høje standarder og en god portion redelighed. Nordic Sugar er en virksomhed, man ved hvor man har, og sammen med de udfordrende arbejdsopgaver er det en god kombination.

 

Mød dine andre fremtidige kolleger


 
Nordic Sugar A/S | Langebrogade 1 | 1014 Copenhagen K | Denmark | Tel: +45 3266 2500 |
Disclamer|Privacy policy| © 2009