Nordic Sugars forbrugerprodukter er siden 1999 blevet solgt under det samme varemærke - Dansukker, i både Norden og Baltikum. På dette marked, der repræsenterer ca. 30 millioner forbrugere, står Dansukker for høj kvalitet og et bredt produktsortiment. I vores markedsføring lægger vi stor vægt på at inspirere forbrugerne, og i takt med at forbrugsvaner ændrer sig, udvikler vi vores sortiment. Vi tilbyder nærproduceret sukker fra sukkerroer, men også rørsukker fra lande som Malawi og Paraguay. Vi tilbyder økologiske og Fairtrade-mærkede produkter og arbejder målbevidst for at leve op til kundernes og forbrugernes krav om f.eks. fødevaresikkerhed, virksomhedsetik og miljøhensyn. Under varemærket Dansukker markedsfører vi også et bredt produktsortiment til storkøkkener samt caféer, restauranter og hoteller.
Kravene til fødevaresikkerhed øges år for år. For Nordic
Sugar er det en selvfølge, at kunder og myndigheder skal
kunne stole på de leverede produkter. Vi har en unik
mulighed for at leve op til dette, da vi arbejder med hele
værdikæden – fra såning, dyrkning og høst til transport,
sukkerproduktion, lagring, emballering og levering til
kunden.